Hvad sker der så i en situation hvor tiden er en knap ressource i forvejen? Det er nemt nok at gennemskue. En stor ønske om at blive bedre til at spille på sit instrument – bliver nedprioriteret, hvilket resulterer i at nogle af dem ofte ikke rører deres instrument en hel uge. Musikken bliver nedkæmpet af ting som eksempelvis lektier, opvask, rengøring eller bleskift som af forskellige årsager bliver oftest prioriteret højere.. Hvorfor? Er det fordi at spille musik giver mindre glæde end af vaske op? Næppe.. Men dels fordi andre ting bare skal gøres, og ikke rigtig kan nedprioriteres uden risiko for alt stor ballade fra forældre, læreren eller konen – og dels fordi forventningerne er sat for højt. Den sidstnævnte årsag er absolut den hyppigste!

Forventningerne – den reelle synder
Forventning nr.1 – “Jeg skal bruge mindst en time til at øve mig, mindre tid kan ikke rigtig gøre mig bedre”.
Det er absolut ikke rigtigt! Meget mindre kan gøre det – og endda ofte med bedre resultat. Jeg foreslår at skrue ned for denne forventning – helt ned til kun 5 min om dagen. Og lad os endda vedtage at bare røre lidt ved sit instrument i løbet af dagen er godt nok – til at starte med.

Forventning nr.2 – “Det går for langsomt, jeg troede at det ville gå hurtigere med at lære at spille. Jeg er bare ikke god nok og har sikkert ikke talent for det her..”
Igen har forventningen ingen basis i virkeligheden – det tager tid at lære at spille godt på et instrument! Og igen – hvad betyder “at spille godt på et instrument”? Der findes lige så mange forskellige opfattelser af det, som der findes musikere. Men hvorfor er det så vigtigt at fokusere på at spille “godt”? Hvad med at nyde selve processen i stedet for? Bare en simpel ændring af denne indstilling kan gøre os en del gladere Er det så ikke lidt mere smart?

Sænk forventningerne og find glæden
Det er ikke første gang at alt for høje forventninger får lov til at ødelægge noget som i sit udgangspunktet er meget godt. Bare tænk på hvor mange konflikter mellem kolleger, kærester, ægtefæller, familiemedlemmer skyldes misforståelser baseret på forskellige forventninger – som ikke bliver afstemt i tide.

Hvad sker der så reelt når man sænker forventningerne en smule? Det er nemt nok at gennemskue. Nedsættelse eller fravær af forventningspres kan føre til mange positive forandringer:

1. Den negative stress formindskes eller forsvinder helt. Det er stressende i sig selv at blive nødt til gang på gang at nedprioritere ting som man ellers værdsætter højt.  Det er også stressende at se i øjnene at man ikke er god nok til noget man ellers værdsætter højt. At se begge stresskilder forsvinde når man ændrer sin indstilling til øvningen vil gøre ens liv en del lettere

2. Mængden af læring stiger. Vi begynder at sætte pris på selve læringsprocessen – og ligefrem at nyde den. Dette i sig selv følger til en meget positiv udvikling. Vi lærer at undgå forventningen om at gøre noget “godt” men lærer bare at “gøre det” i stedet. Dette med tiden fører til hyppigere og længere øvning med en større akkumuleret læring som følge. Det kræver bare lidt tålmodighed

3. Vi lærer at fokusere på nuet. Skift fra at fokusere på lidt for store og u-dynamiske mål over til et dynamisk flow af hverdagens små opgaver/ gøremål lærer os at forblive i nuet. Nedsættelse af det daglige stressniveau sammen med livgivende små pauser fra hverdagens gøremål har en umiddelbar virkning som bringer kroppen i en mere behagelig og afslappet tilstand – og forbedrer fokuserings- og koncentrationsevne – i nuet.

4. Mængden af fritid stiger. De små pauser fra hverdagens gøremål gør at opfattelsen af den reelle mængde fritid begynder at stige. Det kan have en afsmittende effekt på andre aktiviteter som man ellers ville have udsat på ubestemt tid alene fordi de er “meget tidskrævende”. Det kan f.eks. være læsning af en spændende bog (30 min om dagen), en gymnastik seance hver morgen (15 min om dagen) eller ens favorit sport (60 min om ugen).

5. Mængden af glæden stiger. En forholdsvis lille ændring bringer fra dag til dag mere glæde i hverdagen. De korte øvepauser hel ned til 5-min vil føles som afslappende indlæg blandt dagens gøremål. Stress formindskes, ens opfattelse af mængden af fritid og glæde stiger. Who could ask for anything more?! It’s a win win!

Så – mangler du tid? Sænk forventningerne og find glæden

Kaizen
Vil du vide mere om den metode? Læs en god bog skrevet af Robert Maurer. Eller start med at høre en interview med ham om Kaizen, filosofi som handler om kontinuerlig forbedring med mindst mulige skridt – og bliv inspireret:

Hvad sker der mon med os, når vi lærer at bruge hjertet i vores daglige liv? Vil det hjælpe os til at tackle udfordringer og stress på jobbet, misforståelser og kriser i parforholdet, fysisk og psykisk pres i sportens verden – og usikkerhed og tvivl på vores egen formåen i musikkens verden? Vil tænkningen med hjertet gøre os gladere og lykkeligere?

Lyder det interessant? Der findes mange forskellige kilder til inspiration i den forbindelse, bl.a.  Timothy Gallwey, Eckhart Tolle, Karlfried Graf von Dürckheim, HeartMath og mere.

Why should it? And how can I anyway?
You play with your hands and fingers – and not with your body!

I will ask a couple of counter questions:
- Why does Camilla Wozniacki use her whole body when she plays – you are playing holding the racquet with your hands, aren’t you?!
- Why does Stevie Wonder jump and dance as crazy with his whole body when he sings – you are singing with your mouth, don’t you?!

The answer is that the thing the best sports people and the best musicians have in common is that they can use the body as a whole. It is one of the things that make them able to provide maximum impact – both physically, mentally, expression and emotionally.

In the context of teaching, I may ask a student singer to sing while writhing on the floor. I may ask her to sing while “doing hard work” or doing crazy gestures  while singing. This exercises are specifically aimed for freeing up tight and unfree bodies – and to teach students to avoid wearing down the body.

By learning my students already in the beginning how to involve the whole body in their music, I give them better understanding of the idea that “the whole is greater than the sum of the parts”. Being able to see the whole and not only the detail is an important feature in all of the contexts of life – and the main idea of the holistic view on things.

Practice making physical movements with your body to support your musicality. Notice if it have any effect on your music. Breathe deeply. Relax. Let your shoulders sink. Let your soul live physically into the music.  How does it feel now?

Video below illustrates what I’m talking about – in its quite extreme consequence

[Youtube = http://www.youtube.com/watch?v=f8bkvO1XpzM]

A few practical tips for getting started
If the task feels hard, try to feel your body. The place that feels hard – give your body the opportunity to help you – add a little movement at the right place in your body – the movement that feels right or redemptive Practice it a little bit. Notice if it have any effect on your music. Do you feel more comfortable with this particular place now?

In order to do learn this practice you must learn to give your body some attention. This can be trained by noticing the different parts of your body – how it feels right now? And if I do this movement a little bit different?  Can I help my body in any way – right now? You will get your “effort” many folded back later, next time you encounter a difficult or problematic situation – and you’ll need help from your body.

A couple of practical hints to help you coming closer to the idea:
- Breathe a little deeper right before you act,
- Turn your body slightly together with your arm or your fingers to help them coming in time,
- Get closer to the keyboard (piano) and fingerboard (guitar) to stress your attention on the task,
- Make the curve of your wrist even clearer, so the fingers are naturally closer to the task
- And many other things or small steps that you can freely experiment with

Pax et bonum
Misha

Hvorfor skal man det? Og hvordan kan man det?
Man spiller da med hænder og fingre – og ikke med kroppen!

Jeg vil stille et par kontraspørgsmål:
- Hvorfor bruger Camilla Wozniacki hele kroppen når hun spiller – man spiller jo tennis med hænder?!
- Hvorfor hopper og danser Stevie Wonder som sindsyg med hele kroppen når han synger – man synger jo med munden?!

Svaret er, at de bedste sports-folk og de bedste musikere har det til fælles, at de kan bruge kroppen som helhed. Det er en af de ting som gør dem i stand til at præstere maksimalt – både fysisk, psykisk, udtryks- og følelsesmæssigt.

Jeg kan bede en sangerelev om f.eks. at synge mens han vrider sig på på gulvet, jeg kan bede om at synge mens hun “laver hårdt arbejde” eller at lave skøre miner til sangen. Det er øvelser som er specielt rettet imod spændte og ufrie kroppe – og for at lære eleven at undgå at slide kroppen.

Ved at lære allerede i en begynderstadie mine elever at involvere hele kroppen i deres musik, skaber jeg en bedre forståelse for – at helheden er mere end summen af delene. At kunne se helheden og ikke kun detaljen er en vigtig egenskab i alle livets sammenhæng – og er holismens vigtigste idé.

Prøv at lave fysiske bevægelser med din krop for at understøtte din musikalitet. Træk vejret dybt. Slap af. Lad skuldrene synke ned. Lad din sjæl leve sig fysisk ind i musikken.

Videoen nedenfor illustrerer det jeg snakker om – i sit yderste konsekvens

Et par praktiske råd for at komme i gang
Hvis opgaven føles svær, prøv at mærke efter din krop. Det sted som føles svært – giv kroppen mulighed for at hjælpe dig – tilføj en lille bevægelse det sted i din krop som føles rigtigt eller forløsende

For at gøre det skal du give din krop opmærksomhed. Det kan trænes ved ofte at lægge mærke til forskellige steder i din krop – hvordan føles det lige nu? Kan jeg hjælpe min krop på nogen måder – lige nu? Den “anstrengelse” får du mangefoldet tilbage senere når du får behov for hjælp fra din krop næste gang du støder på en vanskelig eller svær situation.

Det kan eksempelvis gøres ved at:
- trække vejret lidt dybere umiddelbart før du udfører din opgave,
- dreje kroppen lidt sammen med din arm eller dine fingre for at hjælpe dem i gang,
- komme tættere på klaviaturen (klaver) eller gribebrættet (guitar) for at understrege din opmærksomhed på opgaven,
- gøre kurven i din vrist endnu tydeligere, så fingrene kommer naturligt tættere på opgaven
- og mange andre ting eller små tiltag som du selv kan eksperimentere med

Artiklens korte resume: Forfatteren skriver at tennis er et spil hvor der er klare regler – og et spil som skal vindes. Derimod findes der ikke klare regler for livets spil – og her skal spillet ikke vindes, men leves. Og der er ikke klare regler for træning af ‘selvet’. Ergo – træningen af selvet fører til udmattelse – og videre – coachingens kritiske stillingtagen fører til stress. Jeg tillader mig at citere videre: “’normale selv’ spaltes, og der opstår et nyt ’kritisk selv’, der holder øje med det ’normale selv’… Efter flere måneders kritisk introspektion er selvet udmattet. Det har løbet rundt om sig selv og hverken fundet talenter, evner eller færdigheder, der kunne tingsliggøres og dermed omsættes til penge… Når tennistræning anvendes på den praktiske livsførelse, leder det i nogle tilfælde til et mentalt kollaps. Måske er det tid til at lovgive på området for coaching?”

Denne artikel stiller nogle fundamentale spørgsmål:
- Hvad er coachingens rolle?
- Fører al coaching til stress?
- Kan et oprindeligt tennis træning koncept bruges til hverdagslivet?

Kære læser, jeg vil ikke besvare alle spørgsmål i denne blogindlæg – blot markere min absolutte uenighed med artiklens forfatter mht. generelle forståelse af coachens rolle.

Fører al coaching til stress? Enig – men kun hos en dårlig coach.. Det er noget helt andet der skaber stress – mål som er alt for store eller ufuldstændigt formulerede. Disse mål skaber stress og fastholder personen på fremtiden i stedet for i nuet. Meget af den coaching som bruges i erhvervs-sammenhæng er styret af bundlinien. Virksomhedens ledelse er presset af ejerkredsen/bestyrelsen – ledelsen presser medarbejdere – ledelsen betaler for medarbejderens coaching – coachen prøver at bevise at den kan skabe flotte tal på bundlinien – coachen “hjælper” medarbejderen med at opstille de “gode” personlige mål – mål presser medarbejderen yderligere – mål resulterer i stress – og for nogen også i sygemelding. Selvfølgelig er ovenstående skrevet i meget grove træk – men ligger det ikke for mange virksomheders vedkommende ret tæt på virkeligheden? Snakker vi stress? Hvor mange virksomheder arbejder med den personlige glæde som målingsfaktor – i stedet for opstilling af et helt netværk af både personlige, afdelingens og virksomhedens mål – og bundlinien som styrer totalt?

Er der forskel på sports- og andet coaching? Er det brugen af sportslig af tennis-indstilling som skaber stress? Her føler jeg, at forfatteren har fuldstændig misforstået selve essensen af Timothy Gallweys tanker.

Et af Gallwey’s grundbegreber, som han i alle sine bøger opfordrer til at lære og praktisere er “det stille sind”. Med andre ord at stoppe den konstante kontrol og styring med hovedet, som vi i vores vestlige verden er mest vant til – men lære at stole på hjertet og kroppen i stedet for. Eller jeg vil hellere citere ham for at sige “bruge begge dele” på en balanceret måde – hvilket han faktisk også gør

Roden til Rasmus Willigs “problem ved coaching” kan være at Gallweys idéer er i høj grad overtaget af “programmører” (læs NLP), som rent konceptuelt mener at man med hovedet kan styre alt – uden at have egentlig kontakt til egen sind og sjæl. Her styrer hovedet i meget større grad end efter den oprindelige coaching tanke – Inner Game, som efter min mening i højere grad handler om åndelig styrke.

Her bruger jeg ikke ordet mental styrke, da jeg vil undgå at ordet mental kan danne associationer til at hovedets tankeaktivitet overtager – i modsætning til Gallweys ideer. Hovedets tankeaktivitet fortravler sindet – og fører til tvivlende, bekymret, kalkulerende og styrende sind. I modsætning til dyrkelse af meditativ tilstand med åndelig fokusering, som fører til stille sind – fokuseret, bevidst, afslappet men samtidig koncentreret – og først og fremmest afstresset. Hvorfor afstresset? Fordi den har lært en anden af Gallweys hovedbegreber som gør hans idéer – efter min mening – beslægtet med Zen og Eckhart Tolle. Don’t try too hard.

Min egen læsning af Inner Game of Tennis og – Inner Game of Music, har inspirereret til at gå videre og dybere til at bruge kroppens hjælp – åndedrættet, visualiserings og fokuserings teknikker ekstensivt – både i musikundervisning, i tennis og i hverdagen. Jeg må sige, at min egen praktisk erfaring bekræfter fuld ud at denne holistiske tilgang styrker kreativiteten og bekæmper stress – både hos børn  og voksne.

Kære læser, prøv at søge på Tim Gallwey på YouTube – du finder et par videointerviews som bevidner at denne vise mand er et helt andet sted end forfatteren til den ovennævnte artikel.

Tilbage til coachingen. Bliver du stresset af din coach?

1. Find en anden coach – din nuværende må have misforstået noget.
2. I stedet for styring imod mål i fremtiden – lev i nuet.
3. Don’t try too hard.
4. Gør det i stedet for at prøve – og vær tilfreds med selv den mindste fremgang.
5. Mærk din vejrtrækning og føl dine skuldre falde til ro…

And now for something completely different! Jeg vil nu tillade mig at stille et retorisk spørgsmål.

Jeg lader Instituttet for Samfund og Globalisering hvile et øjeblik – men hvorfor lader vi ikke vores børn tilegne sig denne viden allerede i folkeskolen? Er det fordi det er mindre vigtigt end f.eks. brøkregning eller fulglehuset i sløjd?

Ok.. Tag nu en dyb indånding før du svarer

Cheers
Misha

Tickets on sale now at WWW.FINGERSTYLE.DK – 20% off for my Facebook fangroup.
Join via direct link here – and get the promo code.
The place is a little cozy place at Frederiksberg – with a feeling of private listening room.
Hope to see you!

Misha

Here’s a little clip from my concert in Copenhagen a couple of years ago. Enjoy

I’m looking forward to do my best effort to make the fingerstyle rule all over the place. We start Denmark – Sealand, Jutland and Funen, then we expand to Germany, Sweden. By the way – did you notice a little russian flag on my site? I tell you, russian invasion is under way… a backward russian invasion…

Check out all the invasion details at WWW.FINGERSTYLE.DK – and do it before we get there

Hygge, cheers, shalom, privet!!
Misha Sakharoff

Prioritization can be done based on various criteria. Let’s say we want to combine playing bass and chords at the same time. Let us imagine that one of the tasks is somewhat routine and the second requires full attention.

Guitar: Learning a funky groove with bass and chords at the same time. Sounds difficult? Well – learn it through your body! First be able to sing it, make the mouth percussion. Get the rhythm into your body – dance it.

If you are one of those visual people, needing to see everything – before you can play it? Well, no problem at all! Just slow the groove down to make it easier to analyze – and slice it into small chunks. How? You can slice the 4-beat into 8th or 16th  notes. Write them down on paper as small strokes – 8 or 16. Then map the rhythm onto the strokes with two different marks – one for bass, one for chords.  Here you go – you now have a written image of your rhythm – now you can help your body with its task by visualizing it. If you are trained enough – you can always use a few extra marks – for different percussion kinds of percussion.

Piano: Imagine that you play a piece where your left hand plays both bass and chords and in your right hand you must play a heartfelt melody that you just have to feel throughout. What do you do?

One good thing to start with is to go down in tempo and try to take it in small chunks and distribute your attention between your left and right hand. But there is also another option. You can choose to stat learning your left hand part by heart – so that you do not have to look to the left at all. So you play both bass and chords in your left hand alone with your eyes closed. Your attention  can from now on be focused on another task that you now can feel through with all your soul.

Learning by prioritizing is an ongoing process but it pays – because your creativity and your musicality will unfold much more being focused like that.

We just mentioned a few tools for learning how to perform several things at once, or multitasking – using our body, visualizing, slowing down, prioritizing.

There is a lot of tools that can help you on your way reaching your goals. One of them is trying to imagine that your task is really feasible – and many people have done it before you. Many blind people have learned to play instruments not being able – by natural reasons – to look at their left or right hand – and not even be able to see the keyboard or fingerboard. Their only road towards learning was feeling their instruments all the way, feeling the music and trusting themselves – deeply believing in their own abilities.  Trusting their heart was their only way, their only possibility.

So… everything may be trained – if we dance it slowly and with our eyes and our heart wide open

C’mon let’s get started

This is a site for all of you – particularly for those of you fingerstylers, fingerpickers, fingerplayers or whatever you would call somebody who won’t use just a single pick or plektrum but preferes a whole spectrum

We use fingertips, fingernails, fingerpicks, and we are eager to handle all musical styles ranging from rock, folk to jazz, world, reggae, latin, funk.. you name it.

We highly welcome our brothers flatpickers and strummers. Well…  We want to take over the world – and you guys are a nice place to start with

See you soon!
Misha Sakharoff